Teamleder Kundeservice & Trafik Kontrol (DK)

Hvem er Budbee?

Hos Budbee er vi besat af tanken om at bidrage til vækst i onlinehandel segmentet. Vi tilbyder nytænkende “last-mile” leveringsløsninger til private husholdninger for netshops - og selvom det lyder som noget rimelig avanceret, så handler det for os om at have de rigtige mennesker ombord for at lykkes med vores mission.Siden 2018 har Budbee fået investeringer fra det prestigøse investeringshus Kinnevik. Udover disse har markante investorer såsom Stena Sessan, H&M Co:Lab og AMF fulgt trop i at revolutionere vores leveringsprodukt, og vi har rejst mere end en halv milliard kroner i investeringer. Bare få år efter vores lancering leverer vi millioner af pakker via hjemmeleveringer og boxleveringer hvert år i Danmark, Sverige, Finland, Holland og nu også Belgien. Vi vokser enormt hurtigt i vores nye markeder med nye produkter og tiltag, der alle er designet til at vende pakkelevering på hovedet, og tænke i en helt anden retning. Derfor søger vi folk som elsker nytænkning og udfordringer med et særligt drive til at få ting løst på den bedst mulige måde.Vi forstår at vores drift har en effekt på den omkringliggende verden. Derfor er det enormt vigtigt for os at have klimaet i fokus og sørge for at levere produkter bæredygtigt og effektivt. Vi har siden vores allerførste levering klimakompenseret alle kørsler via ZeroMission, så vi kan sørge for at finde den bedste løsning - både for dig, men også for klimaet. Hver eneste beslutning vi tager er med tanke på, hvordan vi passer bedst på planeten uanset hvor stor eller lille en sag det måtte være.De fleste har hørt om Fintech, måske endda Medtech - hos os kan du blive en del af noget af det nyeste og det bedste, nemlig Logtech.

Din Rolle
I rollen som Team Leader for vores Customer Support & Traffic Control Team får du muligheden for at være med til at skabe den bedste leveringsoplevelse i en af Europas hotteste startups.

Som Team Leader forventes det, at du bidrager med positiv energi og skaber et team, hvor alle trives og kan vokse sammen med os. Du skal coache og sikre, at holdet leverer verdensklasse service til vores forbrugere, chauffører og forhandlere under og efter levering. Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med vores nordiske manager og alle virksomhedens afdelinger for at sikre, at vores forbrugere får en fantastisk leveringsoplevelse.

Hos Budbee arbejder ambitiøse individer med en stor drivkraft - hvilket vi selvfølgelig også forventer, at du har. Vores kultur er præget af en masse lidenskab, hvor vi holder meget af hinanden og har det sjovt undervejs. Hos Budbee byder vi forandring velkommen, så det er et stort plus, hvis du kan tage initiativ og tør udfordre den traditionelle måde at gøre tingene på. I rollen som Team Leader er det vigtigt, at du er dygtig til konflikthåndtering, er en ægte problemknuser, samt at du er en udpræget holdspiller. 

Hvad ser vi gerne at du har med i baggagen?  

  • Du har en klar passion for levere høj service i alle aspekter.
  • Du har tidligere erfaring med at coache andre eller lede teams.
  • Du har tidligere arbejdet med salg eller kundeservice og synes det er det fedeste i verden!
  • Du stortrives med fart over feltet og er klar til at arbejde i en startup, hvor vi ofte handler hurtigt for at tilpasse os den omkringliggende verden.
  • Du taler flydende dansk og engelsk, både i tale og på skrift

Arbejdstiderne er mellem 8:30 og 17:30, mandag til fredag .Dette er en fuldtidsstilling med mulighed for start snarest muligt. Vi holder interviews løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning!

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

1550 Copenhagen Directions View page

Already working at Budbee?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@budbee.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor